Jeg overvejer at være hjælper i Bibelklub

Aldrig lavet børnearbejde?

Læs hvorfor og hvordan her!

gladebornTil dig der overvejer at blive aktiv i menighedens børnearbejde, eller dig der allerede har sagt ja og lige nu overvejer hvordan du skal gribe det an.

Din opgave

Dybest set er din enkle opgave som lærer i bibelklubben at lære børnene om Gud. Ingen børn skal vokse op i din menighed uden at kende Gud og føle sig inkluderet i hans plan og kærlighed. Ingen børn skal føle sig udelukket fra menighedsfællesskabet. Alle børn skal have en voksen der ser dem der hvor de er. Det er ikke noget der sker automatisk, det er din opgave.

 

Hvordan?

Der er 100 måder du kan løse din opgave på, og jeg er sikker på at Gud har givet os fantasi til at føre børn til Gud på mange flere forskellige måder end man lige ser det i menighederne nu.
 
Alligevel er her et eksempel på en klassisk bibelklubtime for 4-6 år som det bliver forslået i adventisternes børnemateriale Gracelink.
 
 
Program Minutter Aktiviteter Materialer
Velkomst        
1 Leg og lær aktiviteter Højst 10 min. A. Ansigt til ansigt 
B.”Giv et knus”-fangeleg
 
* Sang og bøn Højst 10 min. *Sang og bøn kan bruges
når som helst i programmet
 
2 Bibelhistorien Højst 20 min. Oplev bibelhistorien  
3 Forstå bibelhistorien Højst 15 min.    
4 Brug bibelhistorien Højst 15 min. Giv en pil væk Kopi af pil fra s. xx
tykt papir/pap,
tegneredskaber
 

Hvis du bruger Gracelink vil der være udførlige forslag til forskellige aktiviteter du kan vælge imellem og en bibelhistorie du kan læse højt. Så snart du har bestilt Gracelink får du også adgang til det på nettet så du kan forberede dig hvor som helst. Gracelink kan bestilles på www.danskbogforlag.dk

 
Eller du kan kontakte Dansk Bogforlag her:
Dansk Bogforlag

Concordiavej 16

2850 Nærum
Tlf 
4558 7758
Når du laver et program er det vigtigt at du føler dig hjemme i de ting du planlægger. Det er for eksempel ikke alle børn der kan lide at tegne og de tager ikke skade af at der ikke er sang når du har dem, hvis du ikke føler dig kreativ eller musikalsk. Ofte husker man netop bibelklubtimer hvor man lavede noget helt andet end man plejede, så vær ikke bange for at eksperimentere med indholdet.
 

Alternativ

Hvis du ikke har lyst til at undervise i bibelklubben er der en masse andre områder hvor der er brug for hjælp. For eksempel bliver en ekstra chauffør, bager, kostumesyerske, børnegudstjenesteplanlægger, hulebygger, børnehistoriefortæller, forbeder, reservebedsteforælder etc. modtaget med kyshånd i bibelklubberne rundt omkring.  
 

Praktisk

Helt praktisk kan man ikke arbejde med børn i adventistkirken hvis man ikke har udfyldt en børneattest, print den straks ud og udfyld her. Når man indsender en børneattest giver man politiet lov til at tjekke om man har været straffet tidligere for at krænke et barn. Det er naturligvis for at beskytte vores børn bedst muligt og ikke for at kaste mistanke på dig, at vi har denne policy.

 
Du kan se hvem der står for børnearbejdet i nærheden af dig her.
 
Vel mødt i børnearbejdet, jeg ønsker dig al Guds velsignelse i det arbejde der ligger foran dig.