togGodt at vide

I mange bibelklubber samler man en lille pengegave ind, til børn i udviklingslande for eksempel, så børnene lærer om socialt ansvar fra de er helt små. Derfor kan I opleve at de andre børn har fem, ti kroner med til dette formål.

Det er muligt at forberede dit barn på det tema der bliver gennemgået i bibelklubben inden I kommer. Mange bibelklubber bruger Gracelink materialet, hvor man også kan få et forældrehæfte med forslag til aktiviteter i løbet af ugen. Det er dog meget forskelligt om forældre vælger at bruge disse hæfter, så dit barn kan sagtens følge med i bibelklubbens program uden forberedelse.

Alle der har med børn at gøre inden for adventistkirkens arbejde har afleveret en børneattest, det betyder at politiet har tjekket at de ikke har været anmeldt for misbrug af børn tidligere. Derudover har Adventistkirken klare retningslinjer på området og gør meget for at beskytte de børn der er i vores varetægt. Læs retningslinjerne her.

Har du nogen spørgsmål? Find din lokale bibelklubleder her og føl dig fri til at tage kontakt, vi er alle glade for at kunne hjælpe.